2024 11. UDGAVE
FRANKRIG - BELGIEN
24. - 31. AUGUST 2024
ETAPERNE
1. ETAPE
COLMAR - BELFORT
'GRAND BALLON' VOGESERNE
Årets tour starter ud i byen Colmar, der ligger i det franske Alsace område. Her skal vi på en utrolig smuk cykeltur. Vogeserne er et af Frankrigs mest naturskønne bjergområde, hvor samtlige bjerge er grønne og står flot og majestætiske.
135 KM – 2.403 HØJDEMETER
2. ETAPE
BELFORT - EPINAL
'BELLES-FILLES' VOGESERNE
Vogeserne er gaven der bare giver. I dette område produceres nogle af verdens bedste vine. Druerne får masser af sol om sommeren og med de frodige områder, giver det muligheden for udsøgte vine.
Etapen byder igen på smukke skove, flotte grønne bjerge og en hel unik natur.
114 KM – 1.766 HØJDEMETER
3. ETAPE
EPINAL - METZ
'MOSELLE'
Turens første flade rute. Efter 2 dage med de barske bjerge, er det veltrængt at komme lidt ned på jorden igen. Vi skal igennem noget af verdens smukkeste cykelture. Gamle bygninger fra middelalderen og smukke slotte venter os.
142 KM – 274 HØJDEMETER
4. ETAPE
METZ - BASTOGNE
'LÁRDENNE'
Her venter Ardennerne os. Vi krydser grænsen og cykler ind i Belgien. Igen er det den smukke natur grønklædte bjerge og man kan mærke den historie der er her i dette område. Det var her et af blodigste slag stod, i 2. verdens krig - nemlig Ardenneroffensiven.
134 KM – 1.573 HØJDEMETER
5. ETAPE
BASTOGNE - LIEGE
KLASSIKEREN 'LA REDOUTE'
En af verdens ældste endags klassikere, skal vi prøve kræfter med. Her har både Rolf Sørensen og Jakob Fuglesang vundet. Men også store navne som Eddy Merckx og nutidens store rytter Tadej Pogacar har sejret her. Etapen er ben hård og den er kendt for det frygtede sidevind der af og til husere her.
106 KM – 1.578 HØJDEMETER
6. ETAPE
LIEGE - CHARLEROI
'MUR DE HUY'
En af de mest frygtede stigninger skal vi prøve kræfter med. Denne stigning er afslutningen på forårsklassikeren La Flèche Wallonne – den vallonske pil, som bl.a. Alejandro Valverde har vundet 5 gange og legendariske Eddy Merckx har vundet 3 gange. I 2023 var det Tadej Pogacar der vandt foran danske Mattias Skjelmose.
Mange danskere har prøvet denne stigning, når man har skulle cykle til Paris eller lign. Men glæd dig til Mur De Huy - det er fed udfordring. Efter Mur De Huy fortsætter vi mod slutbyen Charleroi på relativt flade veje som går gennem den flotte by Namur.
118 KM – 614 HØJDEMETER
7. ETAPE
CHARLEROI - BRUXELLES
WATERLOO
Den sidste etape er på forholdsvis flade veje selvom profilen ser savtakket ud, vi kører fra Charleroi mod Bruxelles, hvor vi bl.a. passerer tæt på Waterloo, så hvem vinder slaget om Waterloo inden den afsluttende spurt mod vores sluthotel i Bruxelles.
73 KM – 522 HØJDEMETER
INFO OM TOUREN 2024
MEGET MERE END
BARE CYKLING
3 TING DU SKAL KUNNE GENKENDE I DIG SELV
Vi sætter en meget stor ære i at Team BU&S er for alle – og at det er meget mere end cykling.
Derfor skal du kunne nikke genkendende til tre ting, som for både for dig og os skal vægtes lige højt.
GØR EN FORSKEL FOR SORGRAMTE BØRN
Vi forventer ikke at du er ekspert i sponsorater, men vi forventer at du gør en aktiv figur i indsamlingen. Der er mere end blot sponsorater, hvor man kan samle penge ind og dermed gøre i forskel. Vi håber og tror på, at alle ryttere kan samle min 10.000,- ind til sorgramte børn og dermed være med til at hjælpe 1 barn pr. rytter.
VÆR EN TEAMPLAYER
Vi forventer at du tager aktiv del i fællesskabet. At du deltager i det omfang du kan, i f.eks julefrokost, ryttermøder, sociale events med mere. Hos os er INGEN over fællesskabet. Vi forventer ligeledes, at du deltager med god energi, højt humør og ikke leder efter huller i osten. Det giver nemlig os alle en dejligt miljø at være i.
BLIV EN BEDRE VERSION AF DIG SELV
Det er vigtigt, at du deltager aktiv i alt træning, både indørs som udendørs. Vi forventer ikke at du bliver den nye Vingegaard, men vi forventer at du kan kører 26/27 i snit på en 100 km flad rute - NÅR VI SKAL AFSTED. Vi forventer ikke at du kan dette nu. Er du ny, så er vi klar til at modtage dig med åbne arme. Vi har et stort team der står klar til at hjælpe dig.
HVAD FÅR DU NÅR DU ER MED PÅ TEAM BUS?
Ud over alt det som ikke kan gøres op i kroner og ører, så som unikt sammenhold, stærkt netværk, fede arrangementer du deltager gratis i og venskaber for livet, bliver du forkælet allerede når du har meldt dig til.
DET FÅR DU:
Komplet tøjpakke bestående af 2 stk kortærmet jersey, 2 stk bibshort, vindvest med 3 lommer, sommer handsker og løse ærmer
Transport af cykel til Colmar og hjem fra Bruxelles. Du skal altså selv bestille og betale for din egen transport begge veje
Forplejning i hele tour-ugen, hotel i tour-ugen
Træning inde og ude i 9 måneder
Komplet support-team til at klare alt for dig på touren
HVAD KOSTER DET?
Team BU&S 2024
Frankrig - Belgien
24. august - 31. august 2024
inklusiv alt ovenstående:
KUN 11.665,-
HVORDAN BETALER JEG?
Betaling for din deltagelse som rytter sker i tre rater. Du betaler for hotel og mad på hotellerne direkte til vores samarbejdspartner – Ørslev Rejser – i to rater. En tredjedel som depositum i februar måned og resten senest 40 dage før afgang. Ørslev Rejser er desuden i stand til at hjælpe med flyrejser – både til starten i Frankrig og hjem fra Bruxelles. Link til deres webshop fremsendes efter din tilmelding.
Service personer skal kun betale 50% af udgiften til hotel og mad, hvilket udgør kr. 4382.
Betaling for cykeltøjet, som udgør kr. 2900, sker tilsvarende direkte til Konggaard ApS, det er også her, du kan købe ekstra cykeltøj, herunder en særlig Team BUS Polo og en meget lækker Team BUS Hoodie. Beløbet for cykeltøjet bliver først trukket på dit betalingskort ved afsendelse medio maj måned. Link til deres webshop fremsendes efter din tilmelding. Der vil blive afholdt tøjprøvningerne i februar måned.
TAK, FORDI DU BRUGER NOGET
AF DIN TID
Din støtte til Børn, Unge & Sorg er helt uundværlig og giver håbet tilbage til en masse børn og unge. Vi er stolte af, at du har valgt at være en del af os – og du skal vide at vi sætter utrolig stor pris på dig.
Din støtte gør at Børn, Unge & Sorg kan tilbyde gratis rådgivning og psykologhjælp til børn og unge under 28 år, der oplever alvorlig sygdom eller dødsfald i deres nærmeste familie.
PREBEN ENGELBREKT
Direktør | Det Nationale Sorgcenter
Børn, Unge & Sorg er en del af Det Nationale Sorgcenter, der tilbyder gratis rådgivning og specialiseret psykologhjælp til børn og unge under 28 år, der oplever alvorlig sygdom eller dødsfald i deres nærmeste familie.
Sorgterapien er baseret på forskning og mange års praktiske erfaring. Udover behandling arbejder Det Nationale Sorgcenter med kompetenceudvikling af fagprofessionelle samt med indsamling af viden og forskning på sorgområdet. Det Nationale Sorgcenter har desuden tilknyttet en række frivillige, som selv har mistet en nærtstående.